Flæskesteg kage til Mortens fødselsdag

28 October 2012

Min kære mand fylder 34 år på fredag d. 2. november og da han er vild med flæskesteg ønskede han sig, at vi fik flæskesteg til både forret, hovedret og dessert. Jeg kunne desværre ikke opfylde ønsket med flæskesteg til forret, men jeg fik lavet denne flæskesteg kage til dessert. Kagen er en sandkage med et lag marcipan, derefter et lag hvid ckokolade mousse som fedtkant og til sidst fondant til svær og laurbærblade. Dertil serveres hvide kartofler (marcipan med nougat indeni og rullet i hvid chokolade), brune kartofler (marcipan der er dækket med farvet fondant), rødkål (fondant) og brun sovs (chokoladegarnache). Det var noget af en udfordring, men resultatet var et hit :-)

Bookmark and Share

Aleksander 1. Skoledag

22 August 2012

Onsdag d. 15/8-2012 var det Aleksanders 1. skoledag. Det var en rigtigt stor dag. Meget spændende, men også en anelse overvældende for Aleksander. Der var rigtigt mange nye indtryk, nye voksne og nye børn der skulle kaperes.

Han klarede det dog rigtigt flot.

 

Her er Aleksander klar til at tage afsted til Marievangsskolen til første skoledag.

Kasketten bliver sat på hovedet af Jeanette. En af 0AB klasselærerne.

Så er der opstilling på række, indtil alle børn er kaldt op. Herefter går de alle over i klasselokalerne, sammen med deres klasselærer.

Så har Aleksander fået sin plads i klasselokalet, og de bliver sat til at lave de første opgaver. Vi voksne har efter en halv times tid, fået lov til at komme og se på :-) .

Så er der gruppebillede på vejen af de 5 store børn der har første skoledag. Der blev serveret isvafler af vore søde naboer, til alle ungerne.

Bookmark and Share

Fine kager

23 May 2012

Nu er det snart et par år siden, at jeg begyndte at pynte kager. Jeg har altid været glad for desserter og for kager, og når nu en kage smager godt, så syntes jeg det kunne være sjovt, også at få kagen til at se flot ud udenpå. Derfor meldte jeg mig til et kagekursus, og efterfølgende er der så kommet en del kager ud af det. Desværre er det ikke blevet til så meget det sidste års tid, men nu er det tid til at få kagerne lidt frem i lyset :-) .

Mine første roser i fondant

Min første kage med fondant overtræk

Her er så den næste kage. Der mangler stadig noget finpudsning inden den er som jeg synes den skal være.

Så fik jeg øvet lidt mere på at lave roser :-) .

Så fik jeg afprøvet min hjerteform. Kollegaerne på jobbet var glade for endnu engang at være prøveklude til en kage.

En af mine kollegaer skulle giftes, og jeg lovede at komme med kagen. Her er den ene af dem.

Her er endnu en af kagerne til bryllupsfesten.

 

Så skulle der holdes vejfest og dertil hører naturligvis en kage. Denne er med hinbærmouse og tobleronemouse.

Denne kage lavede jeg til min 30 års fødselsdag. Her er dne inden den var pyntet helt færdig.

Min yngste søn er vild med traktorer, så da han fyldte 3 år, skulle han naturligvis have en traktorkage.

Barnedåbskage.

Camouflage kage.

Ny kageform med hjerte i midten.

Bookmark and Share

Paris med børn

20 April 2012

Morten rejser en del i forbindelse med sit nye job, men da han her i april skulle til Paris for at undervise, fik børnene og jeg mulighed for at rejse med. Så børnene og jeg har travet Paris tyndt mens Morten arbejdede. Om aftenen mødtes vi og spiste aftensmad sammen. Det har været en rigtig god tur.

Børnene ville ikke op i Eiffeltårnet, det var alligevel en smule for højst, men et billede fik vi da, og vi fik også leget på legepladsen i parken ved Eiffeltårnet.

 

Vi tog også en tur ud til Luxenbourg Parken. Der var lidt langt derud for de små gå-ben, men da vi endelig nåede til parken og børnene fik øje på den store legeplads, så var det hele turen værd. Det koster dog lidt at komme ind på legepladsen. Det er første gang jeg har betalt entre for at komme ind på en udendørs legeplads, men det var pengene værd. Der var noget for børn i alle aldre og drengene hyggede sig rigtigt. Vi kom om formiddagen og da vi var ved at være sultne forlod vi legepladsen og fandt et sted at spise frokost. Bagefter vendte vi tilbage til legepladsen (entreen var for hele dagen) hvor drengene fik leget lidt igen, iden vi vendte tilbage til hotellet for at slappe lidt af, inden vi skulle mødes med Morten til aftensmad.

 

Bookmark and Share

Slushice.net

29 September 2011

Slushice.net

Efter langtids stilhed vil jeg lige skrive lidt om mit nye sjove projekt – det syntes jeg i hvert fald selv. Jeg har indkøbt nogle slushice maskiner som jeg vil udleje igennem min virksomhed.

Da mine børn syntes at slushice er det bedste i verdenen besluttede jeg mig for at undersøge hvad sådan nogle maskiner koster. De er overraskende dyre, men da jeg fik et godt tilbud på nogle maskiner, slog jeg til. Slushice er både godt på de varme sommer dage, børnefødselsdage og familiefester, men de er bestemt også gode til at lave drinks til voksne med alkohol i – og det kan vi jo godt drikke hele året rundt :)

Maskinerne er forbavsende effektive og kan lave vand+koncentrat til slushice på ca. 1.5 t. alt efter hvor meget der er kommet i.

Så hvis der er nogen der kunne have interesse i at leje en slushice maskine så sig endelig til :)

www.slushice.net

Bookmark and Share

Cykel : Canyon – leveringstid II

29 June 2009

Fortsat fra indlægget : Cykel : Canyon – leveringstid

Efter endnu en mail fra Canyon DK om at de bestemt mente at de havde trukket det rigtige beløb, og i samme mail udskød leveringen af cyklen endnu en uge, besluttede jeg mig igen for at ringe til Canyon DK. (d. 17.06.09)  Efter en længere samtale, bad jeg om at vide.

1. Hvor mine penge var (det de havde trukket for meget) - han ville igen sende en mail til Canyon i Tyskland med min vedlagte bank postering, hvor det trukkede beløb fra Canyon fremgik.

2. Ny leveringsdato på skrift. Desuden gav han mig ret i at selvom man fik en ordrebekræftigelse der stod 2 uger fra bestilingstidspunktet på, passede det overhovedet ikke – og at man intet kunne bruge det til…..

3. Hvis jeg annullerede ordren, hvornår ville jeg få mine penge igen ( dem alle ) – på skrift.

Så skete der noget – dagen efter, d.18.06.09, modtog jeg en mail fra Canyon DE, om at min cykel var afsendt. Ja faktisk stod der UPS’ track and trace side at den var afsendt d. 17.06.09. Og idag d.19.06.09 har jeg modtaget min længe ventet cykel :)

Oh happy joy!

Nu mangler jeg bare mine penge….

UPDATE : Har modtaget mine penge efter adskellige opkald til Canyon DK. Tror simpelthen de blev trætte af at høre på mig. Jeg er helt sikker på at hvis jeg ikke selv havde presset på, så var der intet sket, og jeg havde ikke modtaget pengene. Desuden blev de 120 kr returneret fra deres danske Nordea konto – noget som Canyon DK tidligere havde sagt overhovedet ikke kunne lade sig gøre da de ikke havde adgang til denne konto…hmmm

Bookmark and Share

Nikolai’s første cykeltur

26 June 2009

For ikke så længe siden købte vi en cykel til Aleksander, eller rettere, Aleksander købte en cykel af cykelhandleren for alle sine sutter. Et trick vi også ville lave med Nikolai når tiden til at smide sutterne kom.
Men det lader til at Nikolai har fanget det med at cykle hurtigt fra sin bror, i hvert fald satte Nikolai sig op på Aleksanders cykel i går, og begyndte at trampe løs i pedalerne. Cyklen er godt nok lidt for stor til ham, så Mie og mig må igang med at udtænke en plan ang. en cykel til Nikolai – vi syntes nemlig det er lidt tidligt at tage sutten :)

Bookmark and Share

R.I.P. Michael Jackson :(

26 June 2009

King of pop – er i nat død af et hjerteanfald :( RIP MJ

Bookmark and Share

Cykel : Canyon – leveringstid

15 June 2009

For nogle måneder siden købte min ven Steen en MTB – han tog ned til Cykel-x-perten i Slagelse og udvalgte sig en Trek ex 8. En rigtig fed cykel.  So ein Ding muss ich auch haben.

Derfor har jeg kigget lidt rundt på nettet og fået anbefalet Canyon. Ved Canyon handler man direkte ved producenten, og skærer derfor et forhandler led af. Smart og billigt, og så laver de efter sigende nogle super cykler. 

Efter lidt luren på deres udmærket site, besluttede jeg mig for en Grand Canyon AL 6.0 i sort – og bestilte. Efter et par dage modtog jeg en ordrebekræftigelse hvor der stod at leveringen ville være over 3 måneder! Det vil jeg simpelthen ikke vente på, så derfor afbestilte jeg den med det samme. Jeg vil sku have min cykel imens det er sommer og godt vejr, og ikke når sommeren er slut og man skal køre med en “pik i panden” efter kl. 19 om aften.

Efter samtale med Canyon Danmark, hvor jeg fik afløb for mine frustrationer ang. deres leveringstid, blev jeg gjort opmærksom på at man kunne vælge “Express Cykler”. Express Cykler er cykler der er samlet og står klar til levering, derfor er der ikke nær den samme leveringstid som på cykler der skal bygges undemand. Der ville max. være 2 ugers levering på Express cykler lovede Canyon danmark.

Derfor valgte jeg at købe en Grand Canyon AL 8.0 i hvid – samme stel, men med bedre dele på. Også en del dyrere, men så kunne jeg få den inden 2 uger! Sweet. Ved bestillingen valgte jeg at betale med kreditkort – man skal dog først betale når man modtager nærmere instruktioner.

Jeg bestilte d. 20.05.2009 – d. 22.05.2009 fik jeg en ordrebekræftigelse med en leveringsdato til d. 03.06.2009 – rigtigt fint.

D. 01.06.2009 havde jeg stadig intet hørt fra Canyon – og da de ingen penge havde fået, var den jo sikkert heller ikke afsendt :) Derfor ringede jeg til Canyon DK for at få en status. Der var sket en fejl, så jeg havde ikke fået min faktura og derfor heller ikke besked om at jeg skulle kontakte canyon for betaling – med kreditkort (?) Måden betalingen forgik på var at Canyon DK fik kreditkort informationerne over telefonen! BTW så tager de ikke imod Dankort.
Herefter fik jeg at vide at min cykel vil blive sendt hurtigst, men at de jo nok ikke kunne nå det til d. 03.06.2009 – fair nok, det kan jo ske. Ærligt forventede jeg at der max gik et par ekstra dage inden min cykel ville være leveret, for hvor længe kan det tage at modtage betaling, tage min færdigt samlet cykel ned fra “hylden” og sende den til DK ?

Efter et par dage fandt jeg ud af at pengene var trukket på kontoen -fedt, så er cyklen jo også afsendt…not! Desuden havde Canyon valgt at trække ca. 120 kr mere end hvad der var specificeret på min ordrebekræftigelse…… den tager vi lige igen.

- Desuden havde Canyon valgt at trække ca. 120 kr mere end hvad der var specificeret på min ordrebekræftigelse.

…og jeg havde stadig ikke modtaget nogen faktura!

Jeg ringede igen til Canyon og forsøgte at få en ny leveringsdato – den vil de ikke give, da der er meget travlt ved Canyon i tyskland. Men inden for 2 uger (igen).  I dag er det den 15.06.2009, og jeg har ikke fået en status på hvor min cykel er, hvornår den kommer, og hvor mine 120 kr er – og nej det har intet med pengene at gøre, men pricippet i at de ikke har overholdt en skid af hvad de har lovet, trukket penge før de ikke har leveret en faktura, og inden de har afsendt min vare. Og tilmed  trukket for meget!.

To be continued…

UPDATE : http://bork.dk/2009/06/cykel-canyon-leveringstid-ii

Bookmark and Share

X-factor, Nothing else matters

14 February 2009

Jeg har lige set X-factor, og til sidst sang Sidsel Metallica’s “Nothing else matters”. Om man kan lide Metallica eller ej så tror jeg at de fleste kender og faktisk syntes om denne sang.

Jeg syntes det er en moster fed sang:

Bookmark and Share